Badeværelser
Nye badeværelser og renovering af badeværelser
Som murer har vi flere års erfaring i at renovere og bygge nye badeværelser, fra bunden af, og til mere komplicerede løsninger.
Vi forstår selvfølgelig godt, at bygge et nyt badeværelse/renoverer, er en stor beslutning, da det jo normalt er det dyreste rum i ejendommen. Derfor stiller vi naturligvis også vores fulde ekspertise til rådighed, og ligeledes trækker på alle vores kompetencer.
Et badeværelse er ikke bare et almindeligt rum – det er tit et sted hvor man gerne vil være alene efter en lang og hård dag, derfor vil det være godt med et funktionelt og roligt badeværelse, der er hyggeligt at være i.
Nye Badeværelser
Ønsker du at opbygge et nyt badeværelse fra bunden af, kan vi naturligvis rådgive og vejlede dig om design og materialevalg, da det tit er der folk har svært ved at forestille sig hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre.
At bygge et nyt badeværelse kan være en spændende proces, der giver dig mulighed for at få netop det badeværelse du ønsker dig. Derfor vil det være en god ide, at have os ved din side, da et sådant projekt er en betydelig omkostning, hvor vi kan hjælpe med materialevalg og lign. Da der kan være en større besparelse der, men stadig uden at lave om på Jeres ønsker og præg. Vores murer kommer også i Brønshøj, Gentofte, Klampenborg samt Storkøbenhavn, og Amager
Design
For at forstå Jeres ønsker og behov skal vi starte med et indledende møde, hvor vi evt. kigger lidt på rummet, og derefter vil vi lytte til Jeres ønsker om materialevalg og design. Vi vil forklare lidt om vand, el og afløbssituationen, og hvordan vi kan gøre det billigst muligt.
Vi skal planlægge alt til mindste detalje af dit badeværelse. Det inkluderer alt fra placeringen af badeværelsesmøbler, til hvor belysningen skal være for at skabe det ønskede rum. Når I så har besluttet Jer, om hvilken løsning i vil gå med, så beregner vi en pris på det ønskede.
Installation
Som totalentreprise har vi erfaringen og ekspertisen til at håndtere hele entreprisen, ligeledes el-installationer, vandinstallationer og afløbsinstallationer, da disse delentrepriser kræver autorisationer, har vi rigtig gode samarbejdspartnere på de områder, som vi har arbejdet med i mange år.
Renovering af Badeværelser
Har du ønske om at renovere dit gamle badeværelse, så kan vi hjælpe dig med det. Alt fra mindre ændringer til en total nyrenovering.
Vi starter evt. med et møde, hvor vi snakker om ønsker og behov, hvor vi vil komme med vores ekspertise, lige fra valg af fliser, vådrumsmøbler, armaturer mm.
Vådrumssikring
Sikkerhed er altid en prioritet, når vi arbejder på badeværelser. Vi sikrer, at dit badeværelse lever op til de nødvendige standarder for vådrum.
Teknisk beskrivelse af badeværelse (vådrum).
Arbejdet omfatter:
Eksisterende installationer
Nedrivning og afmontering af el- og vandinstallationer i det omfang det er nødvendigt, samt afmontering af håndvask, wc og vandarmaturer.
Derefter nedbankning af vægfliser og gulvfliser.
Afløbsinstallation:
Etablering af 110 mm. afløbsledning fra vandkloset samt 75mm. afløbsledning fra gulvafløb m/ afløbsrist og vandlås.
Montering af 40mm. afløb fra bruseniche, tilsluttet gulvafløbet. Afløbsinstallationen føres til faldstamme.
Vandinstallation:
Fremføring af varmt og koldt brugsvand til håndvask og til bruseniché.
Montering af 2 stk. standard termostatstyrede blandingsbatterier.
Montering af brusesæt til bruseamatur.
Fremføring koldt brugsvand til vandkloset.
Montering af Ballofix ved alle udtag.
Rørinstallationer udføres som skjult i det omfang det er muligt.
Varmeinstallation:
Ilægning af Wirsbo vand-gulvvarmesystem tilsluttet fordelerblok.
I nogen tilfælde kan det også være nødvendigt at montere en pumpeshunt til gulvvarmesystemet.
Ovenpå dette støbes afretningslag, for derefter at forsegle gulv med godkendt vådrumssystem.
Baderum ved murværk og betongulv:
Opmuring af brusenichevæg af 10cm porebeton.
Udførelse af komplet forsegling af rummet med godkendt vådrumssystem.
Levering og lægning af klinker på gulvet, samt fugning.
Levering og opsætning af fliser på alle vægge, såvel som i bruseniche, som fuges.
Til højden 180cm over gulv.
I alle samlinger mellem konstruktionsdele, samt kritiske fuger, fuges med silikonefuge.
Alternativt baderum ved trækonstruktion på gulv og vægge:
I vådrummet monteres 2 lag 13mm. vådrumsgips på alle vægge, og i loft.
Der opbygges 1 stk brusenichevægge af stålrigler og 2 lag 13mm. vådrumsgips.
På gulvet forberedes underlag (guvbjælker) således at der skabes fald mod gulvafløb.
Lægning af ekstra gulvbjælker (maksimum afstand 40cm.), for at forstærke gulvkonstruktionen, i forbindelse med lægning af klinker på gulvet.
Udlægning af spredt forskalling, og ilægning af Wirsbo varmefordelingsplader.
Ilægning af Wirsbo vand-gulvvarmesystem tilsluttet fordelerblok.
I nogen tilfælde kan det også være nødvendigt at montere en pumpeshunt til gulvvarmesystemet.
På gulv lægges 22mm. vandfast krydsfinerplade.
Udførelse af komplet forsegling af rummet med godkendt vådrumssystem.
Lægning af klinker på gulvet, samt fugning.
Opsætning af fliser i bruseniche, som fuges.
I alle samlinger mellem konstruktionsdele fuges med siliconefuge.
Elinstallation:
Elinstallationer udføres efter kundens ønsker, dog indenfor gældende forskrifter.
Sanitetsinstallation:
Levering og montering af 1 stk. standard Ifö vandkloset.
Baderumsmøbler, efter bygherres ønske, monteres og tilsluttes.
Kontakt os i dag
Vores murer kommer også i Brønshøj, Gentofte, Klampenborg samt Storkøbenhavn, og Amager så hvad enten du har spørgsmål eller ønsker prisoverslag, skal du ikke tøve med at kontakte os allerede i dag på: